Velkommen til
Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter E. Hansen
Kære patient
Efter 19 gode år med fælles drift af tandklinikken på H.C. Ørsteds Vej 38, har tandlæge Ulla Hildorf og tandlæge Peter Ejvind Schnack Hansen besluttet at give stafetten videre til nye kræfter.
Fra den 1. oktober 2026 bliver tandlæge Mathilde Nicoline Reimer ny ejer af klinikken.
Overdragelsen af klinikken sker for at sikre en fortsat stabil drift, og for at skabe de bedst mulige rammer for klinikken i fremtiden.
Klinikken får ny ejer, men teamet fortsætter.
Tandlæge Ulla Hildorf og tandlæge Peter Ejvind Schnack Hansen fortsætter uændret med at arbejde og behandle patienter i klinikken.
Vores dygtige klinikassistenter og tandplejere fortsætter også. Du vil derfor stadig blive mødt af kendte ansigter og den samme personlige omsorg og faglighed, som du er vant til.
Tandlæge Mathilde Nicoline Reimer kommer med ny energi, en række nye medarbejdere og et ønske om at videreføre klinikkens værdier og gode traditioner. Samtidig vil Mathilde bidrage til den fortsatte udvikling af klinikken og vores behandlingstilbud.
Dine nuværende aftaler fortsætter uændret, og du behøver ikke foretage dig noget.
Vi glæder os til det nye samarbejde og håber, at du vil tage godt imod tandlæge Mathilde Nicoline Reimer og vores nye kolleger.
De bedste hilsner
Ulla Hildorf, Peter Ejvind Schnack Hansen, Mathilde Nicoline Reimer og klinikkens personale

Hvem er vi
Vi er et team på 7; 2 tandlæger, 2 tandplejere og 3 klinikassistenter.
Tryghed og professionalisme kan sagtens "gå hånd i hånd". Kommunikation er vigtigt i alle behandlingssammenhænge - derfor bruger vi tid på at lytte og informere hen ad vejen.
Personale
For alle os i klinikteamet, er det vigtigste at få dig som patient til at føle dig godt tilpas og tryg i vores selskab.
Behandlinger
Vi udfører alle former for almene tandbehandlinger, cariesbehandlinger, krone/broarbejder samt proteser og rodbehandlinger. Derudover laver vi også implantatbehandlinger og tandregulering.
Se yderligere beskrivelser under hver behandlingstype.
